Pausen før mødet …

Tag en lille pause før dit næste møde. Træk vejret i  bund. Læg den forrige aktivitet bag dig, eller aftal med dig selv, hvornår du ser på opgaven igen.

Tag så endnu en vejrtrækning og opsøg at mærke ro i hele dit system. Tænk så på hvilken intention det vil være befordrende at du går til dit møde eller din næste aktivitet med. Med det formål at du dels kommer tydeligt frem med et givet budskab og sådan at du skaber de bedste betingelser for at I kan samskabe om gode løsninger.

Eksempel: En udfordrende samtale. F.eks en forældre-samtale. Eller med en kollega eller medarbejder.

Der kan det være let ubevidst at være styret af: ‘Må de dog forstå at jeg har ret.’
En intention som denne kan meget vel komme til ubevidst at invitere til magtkamp.

Og blot et lille tvist kan være en hjælp.
‘Må vi lytte til hinanden, og få et godt møde, der styrker vort samarbejde.’

En test på om intentionen er velvalgt er – at den ikke nødvendigvis skal siges højt – men den skal kunne siges højt.

For yderligere tips til at skabe frugtbare møder:
Tilmeld Syntesa nyhedsbrev og modtag tippene med det samme.
Få adgang her